Kostens betydning for evnen til at lære nyt

Alle mennesker anerkender kostens betydning for eksempelvis vægten, men er du klar over at kosten har meget stor betydning for dine børns evner til at lære noget nyt. 

Førende ernæringseksperter kan i dag tydeligt påvise at kostens sammensætning kan være med til at regulere børns adfærd og indlæringsevne. Vi opfordrer her især jer forældre til et øjeblik at kigge på jeres børns kostsammensætning.

Forkert kost skaber adfærdshæmmende børn. Underernærede børn udvikler heller ikke deres finmotorik så meget som de kunne og har større problemer med koncentration og dermed indlæringen – det kan du nu gøre noget ved; du skal ændre på dit barns kost.

Kulhydraters fart ind i blodbanen

Kulhydrater skelnes først og fremmest ved deres såkaldte glykæmiske index, som populært sagt er et tal for hvor hurtigt kulhydratet omdannes til glykose og dermed kan måles i blodsukkerniveauet. Firkantet sagt er de langsomt optagelige kulhydrater de bedste, da de stabiliserer blodsukkerniveauet. Hvis man spiser for store mængder hurtige kuhydrater (fx slik og sodavand) for ofte vil blodsukkerniveauet blive ustabilt, og det gør en enorm stor forskel i din oplevelse af velvære, overskud i hverdagen, mave- tarmfunktioner og meget meget mere. Din trang til slik, sodavand, samt andre søde og usunde fødevarer vil efterhånden blive stor i hvert fald på bestemte tidspunkter af dagen; således kan det blive svært at styre appetitten, vægten og meget mere. Alt for mange mennesker er styret af deres appetit på især det usunde men DER ER ET ALTERNATIV.

Her en oversigt over et udvalg af kulhydrater og deres ”hastighed” på vej til blodet.

Styrtløber: Sukker, honning, juice, mælkesukker, saft, slik

Løber: Frugt, rosiner, dadler, guldkorn, kindersnitter

Går: Lyst brød, kartofler, hvide ris, alm. pasta

Kravler: Groft brød, brune ris, fuldkornsprodukter

Kryber: Grøntsager, bælgfrugter, nødder, kerner

Jo større andel af kulhydraterne, der ”kryber og kravler” ind i blodbanen, desto mere stabilt blodsukker og mere harmonisk og indlæringsdygtig bliver du.

KOGNITION = psykisk proces der omfatter tænkning og erkendelse, det følelsesmæssige og det viljemæssige

Kulhydraters betydning for kognitive evner

Hjernens energikilde er glukose, dvs. at glukose er det brændstof som hjernen og kroppen fungere på. Hjernecellerne fungerer optimalt, hvis mængden af blodsukker ligger indenfor et normalt defineret referenceinterval - blodglukose 3,3-5,5 (fasteværdi), således styrker et normal blodsukkerniveau hukommelsen, koncentrationsevne, indlæring, humør og pirlighed. Jo bedre blodsukker og insulin er reguleret, jo bedre vil hjernen kunne arbejde. Typen af kulhydrat, som indtages, er medvirkende til at fastlægge blodsukkerets niveau og stabilitet, hvilket er væsentligt, idet hjerne har behov for en jævn tilførsel af glukose fra fødevarer, som langsomt hæver blodsukkeret. Indimellem kan man give ekstra tilskud af glukose til at håndtere spidsbelastninger. Optimal hjernefunktion kræver imidlertid opretholdelse af "normale niveauer" af glukose i blodet. Alt for høje og alt for lave niveauer hæmmer de mentale funktioner.

Fedtstoffernes betydning for kognitive evner

Mættede fedtsyrer
Det er anerkendt blandt forskere, at et højt indhold af mættet fedt i kosten svækker den kognitive præstation gennem påvirkning af hormonet insulin, idet indtagelse af en kost rig på mættet fedt indebærer en øget risiko for udvikling af insulin resistens. Endvidere viser undersøgelser på forsøgsdyr, at rotter, som har levet på en kost med et højt indhold af mættede fedtsyrer i form af talg eller svinefedt har en generelt nedsat kognitiv præstation og jo flere mættede fedtsyrer kosten indeholdt jo alvorligere svækkes hjerne og hukommelse.

Enkeltumættede fedtsyrer
Undersøgelser har vist at olivenolie, rapsolie og andre enkeltumættede fedtsyrer mindsker hukommelsestab og svækkelse af åndsevnen. En stor undersøgelse fra Italien viste, at forringelsen af kognitiv præstation - herunder indlæring, hukommelse og opmærksomhed - faldt eksponentielt med stigningen af enkeltumættede fedtsyrers energiindtag.

Flerumættede fedtsyrer
Flerumættede fedtsyrer inddeles i 2 familier: n-6 og n-3 fedtsyrer. Disse fedtsyrer har en gavnlig virkning på hjernen. Afgørende er ikke alene de samlede mængder af fedtstof, men også de forholdsmæssige mængder af hver type flerumættede fedtsyrer samt disses indbyrdes forhold. Et forhold på 4:1 gavner hjernen hos forsøgsdyr betydeligt. NNR (Nordiske næringsstof rekommandationer - de danske officielle anbefalinger) anbefaler en fordeling på 4-9:1.

Vitaminer og mineralers betydning for kognitive evner

I litteraturen er belyst, hvordan man diagnosticerer og afhjælper svær mangel på vitaminer og mineraler. Til gengæld fremgår det ikke entydigt, hvad der sker med kroppen mellem optimale indtag og helt lave indtag af vitaminer og mineraler. Undersøgelser konkluderer, at sådanne "marginale" indtag over en længere periode kan forudsagde mild mangel på det pågældende vitamin eller mineral. Kroppen lider ikke tydelig overlast, men er dårligere rustet til at modstå udvikling af velfærdssygdomme og den kognitive præstation forringes. Vi anbefaler at man supplerer sin daglige kost med 1-2 Omnimin.

Antioxidanters betydning for kognitive evner

Antioxidanter er kemiske forbindelser, der neutralisere frie radikaler. Frie radikaler angriber cellernes fedtholdige membraner (hjernen består af 50% fedt, som gør den sårbar overfor lipidperoxidering), genetiske materiale (DNA), fremmer aldring og sygdom pga. celleskader. Alle væv og organer er udsat for angreb for frie radikaler, men hjernen er det organ som er mest sårbar overfor sådanne angreb.

Studier dokumenterer yderligere en forbindelse imellem kognitiv præstation og indholdet af antioxidanter og lipoperoxider i blodet. Således viser studier en positiv korrelation mellem askorbinsyre, -tocopherol samt carotenider og kognitiv præstation.

Frugt og grøntsager er fyldt med antioxidanter, herunder vitaminer - A, C og E - og andre mere kemiske forbindelser carotenoider, herunder beta-caroten, alfa-caroten, lycopen, lutein og zeoxodathin, phenoler og flavinoider. Der findes omkring 4000 antioxidanter i kraftigt farvet frugt og grøntsager.

Måltidernes betydning for kognitive evner

Morgenmad
Studier viser, at morgenmad styrker hjernefunktionen, herunder indlæring, hukommelse, præstation, fysisk og psykisk velvære. Dette skyldes dels, at morgenmaden bryder nattens faste og øger hjernens forsyninger af tilgængelig glukose og andre næringsstoffer til centralnervesystemet og dels at morgenmad på længere sigt synes at have en gavnlig og sund forandring på næringsstofindtag og ernærings tilstand. De fleste studier er relateret til korttids hukommelsen, men også visuelle og sproglige test er set forbedret ved at spise morgenmad frem for ikke at spise morgenmad. Faktorer som alder, køn, ernæringsstatus og den ernæringsmæssige sammensætning af morgenmad synes at have indflydelse på undersøgelsernes resultater. Der ses således klart tydeligere effekt ved under- og fejlernæring. Vi anbefaler grød som morgenmad; især anbefaler vi mange af Aurions morgenmadsprodukter, da de er særdeles nærende og velsmagende.

Frokost
En stort frokostmåltid synes at have tendens til, at øge risikoen for udvikling af et såkaldt "efter-frokost-dyk" i ydeevne. Dvs. at den vedvarende ydeevne er forringet i den tidlige eftermiddag. Dette gælder bla. for kulhydratrige frokostmåltider, idet kulhydrat øger hjernens indhold af tryptophan. Tryptophan er med til forøge indholdet af neruotransmitteren serotonin i hjernen. Serotonin påvirker hjernen i en rolig, døsig eller trættende retning. Suppleres måltidet med lidt protein (omkring 40 g protein pr. kg) forsvinder denne effekt. En frokost rig på protein påvirker således hjernen til at øge indholdet af tyrosin niveauet. Dette aktiverer dopamine- og norepinephrine syntesen, som har en stimulernede og aktiverende effekt på hjernen. Yderligere sløver fedtrige måltider koncentrationsevnen.

Mellemmåltider
Studier viser at mellemmåltider med et højt indhold af kulhydrat - specielt med lavt glykemisk indeks - forbedrer det kognitive arbejde, især hvis mellemmåltidet indtages sidst på formiddagen eller eftermiddagen.

Konklusion: I takt med at livsstilen i mange danske hjem bliver stadig mere stresset, er indsigten i, hvad der er sund kost for børn, ofte gået fløjten. Samtidig er antallet af urolige og dårligt fungerende børn steget markant.

Den intelligente madplan – eksempler på næringsstoffers betydning for hjernes funktioner.